Menu
Hverdagen / Motion

Så dejligt nemt

I aftes, da der var blevet ryddet af efter aftensmaden, som var grille svinemørbrad, nye kartofler og gulerødder fra mor og fars have, flækkede jeg lige sammen til en gang morgenboller, som kunne stå og koldhæve i køleskabet natten over.

Dej i køleskabet

I morges lagde jeg 4 klatter på en bageplade, satte æggeuret på 30 minutter og smuttede i løbetøjet. Inden jeg strøg ud af døren, fortalt jeg Søren, at han når uret ringede, skulle tænde ovnen på 200°, sætte pladen med boller ind og lade dem bage i 30 min. Da jeg kom hjem efter 9,2 dejlige kilometer, var morgenmaden så godt som klar. Det er altså dejligt let at få friskbagt og sund morgenmad på en søndag.

Og det bedste af de hele, der er til endnu et par dage i den dej, så den kommende uge står den også på friskbagt morgenbrød. 😀

12 kommentar

  • Søren (Kbh)
    23. august 2009 at 13:51

    Sikke du altid roser din dygtige mand 😉 Nej du har før vist, at han også er dygtig i køkkenet. Er han/I gode til koncentrationstest. Der er ihvertfald en her:
    http://www.humorsphere.com/fun/colortest.swf
    🙂

    Reply
  • Catarina
    23. august 2009 at 15:41

    Søren (Kbh)
    Tak for testen – den er ikke så let som den lige ser ud til, men ret sjo. 🙂

    Reply
  • Madame
    23. august 2009 at 17:29

    Uhm, det lyder lækkert, Catarina – et rigtig fint koncept 🙂

    Reply
    • Catarina
      23. august 2009 at 18:57

      Madame
      De er meget lækre og konceptet er jeg også vild med.

      God aften til dig. 🙂

      Reply
  • Heidi
    23. august 2009 at 22:24

    Det er blevet en rigtig god vane for mig. Jeg laver en lille dej, men dog kun med 10 g. gær, hver aften når aftensmaden er ryddet væk og opvasken er taget!
    Familien elsker bare nybagte morgenboller. Og jeg nyder, at min datter ikke bliver fyldt med fabriksfremstillede morgenboller hver dag.

    Reply
    • Catarina
      24. august 2009 at 14:10

      Heidi
      Det gode ved denne dej, er at den kan holde sig 3-4 dage i køleskabet, så behøver jeg ikke lave en ny dej hver dag. 🙂

      Det er altid rart at vide hvad ens unger putter i munden. 🙂

      Reply
  • Bente
    24. august 2009 at 10:43

    Vi bager også altid langtids- og koldhævede boller i weekenden. Og i så store mængder, at der er nok til den kommende uge. Overskuddet ryger i fryseren, og så bliver de taget op og varmet på hverdagsmorgenerne – for da har vi altså ikke tid til at bage 😉 .

    Reply
    • Catarina
      24. august 2009 at 14:11

      Bente
      Ja nu hvor det kun er os to “gamle” der er her, så bager jeg kun det vi lige kan spise. Det er faktisk sjældent jeg har brød i fryseren. 😉

      Reply
  • Tina - omme i London
    24. august 2009 at 12:30

    Uhmmm… jeg kan dufte de nybagte boller helt her til!

    Reply
    • Catarina
      24. august 2009 at 14:12

      Tina
      Jeg kan heller ikke stå for duften af friskbagt brød. Jeg kommer altid til at spise mere end godt er. 😀

      Reply
  • Jens
    24. august 2009 at 13:15

    Det lyder lækkert – og hyggeligt. Jeg vidste slet ikke, at sådan en bolledej kan holde sig så længe i køleskabet. Det må jeg da vist prøve!

    Reply
    • Catarina
      24. august 2009 at 14:13

      Jens
      Jeg ved ikke om det gælder alle slags bolledej – men denne kan og det er lidt smart, at jeg bare kan bage 2 stk. ad gangen. 🙂

      Reply

Skriv en kommentar