Sidste år i september, havde Lidl i deres tilbudsavis nogle minidrivhuse/mistbænke på tilbud til 149,95 kr. stykket. Jeg elsker drivhuse, men kender også mig selv så godt, at jeg nok ikke ville få det fylde udbytte at et stort ét og jeg vil nok heler side og nyde livet på terrassen end at lave stiklinger og plante ud. Jeg har tidligere overvejet at anskaffe mig sådan et lille drivhus, som står op ad en væk, men det er aldrig blevet til mere end, ved tanken.
Men som sagt, havde Lidl nogle på tilbud. Jeg smuttede ind til Lidl i Odense og købte et, men fortrød øjeblikkelig da da jeg kom hjem, for to ville nok være bedre. Peugeoten blev vendt og jeg smuttede atter til Odense og fik hentet endnu et. I går da jeg alligevel gik og nussede lidt i haven, fik jeg dem hevet op fra kælderen, hvor de har stået siden september, og fik dem samlede. Den første var ikke sådan lige til at få samlet og jeg må indrømme, at et par små eder undslap min mund, men med den næste gik det meget bedre med. Nu havde jeg jo øvelsen. 😉
De ser faktisk helt ok ud og til den pris, synes jeg skisme det er et ok køb. Nu er de placeret, på det sted hvor min kapilærkasse stod sidste år, for den får en anden plads i år og som sidste år, kommer den også til at indeholde to forskellige chilisorter. Sidste år havde jeg jo stor succes, men de planter jeg havde og de gav så mange chilier, at jeg stadig bruger af dem jeg fik tørrede. Jeg håber at succesen bliver lige så stor i år.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal have sået i de nye huse, men jeg tror jeg vil prøve med noget salat i den ene og så må jeg lige se hvad jeg finder på til den anden.
6 kommentar
Catarina
23. marts 2010 at 09:12