Menu
Familieliv / Hverdagen

Dejlig dejlig dag i det Nordjyske

I går morges satte jeg mig rigtig godt tilrette i den lille hvide bil med med te og med GPS’en sat på Aalborg midtby. Jeg var lidt spændt på hvordan trafikken ville være, for jeg havde jo hørt i tv og radio, at denne weekend ville være stor-udrejse weekend. Så snart jeg kørte på motorvejen, satte jeg fartpiloten på 110 km/t og så gik det eller derudaf. Trafik var der ikke meget af, heller ikke ved trekantsområdet eller Århus, hvor der ellers godt kan være mange biler.

Jeg fandt en parkeringsplads på Frederiks Torv og gik de sidste par hundrede meter om til min veninde og hendes kærestes nye fælles hjem, som et i et “baghus”, nærmest ligger en spytklat fra gågaden. Efter lige ar have hils på familien og fået set huset, gik vi en tur rundt i gågaden og endte til sidst ned på Café Penny Lane, hvor min veninde havde bestilt bord til os.

Julehygge20151219_015 copy

Penny Lane, er en rigtig hyggelig café med en dejlig atmosfære, det er sådan en café hvor man føler sig velkommen og næsten hjemme. Vi fik en dejlig brunch tallerken og at personalet er oppe på dupperne og meget opmærksomme.

Da klokken nærmede sig to, fandt vi min bil og jeg sagde farvel og god jul til hinanden. Jeg kørte derefter over til Christian og Helena. Der havde jeg til gengæld sært ved at finde en parkeringsplads og kørte lidt rundt, for til sidst at se en forlade en bås, nede af den vej hvor de bor. Jeg fik parkeret og slæbte IKEA-posen med julegaverne ud af bilen.

Christian og Helen havde dagen i forvejen fået bagt småkager og derfor blev jeg budt på lækker hjemmebag og julete i der fint jule pyntet lejlighed. Da mørket sænkede sig over Aalborg, begav vi os ned i byen for at se julemarkedet.

Efter at have gået rundt i Aalborg, synes vi at vi trængte til lidt mad og jeg spurgte hvor de gerne ville spise. De fortalte at der var kommet en ny cafe, som de godt ville prøve. Café Peace, ligger tæt på julemarkedet og faktisk også rigtig tæt på hvor de bor. Der var allerede godt med mennesker der inde og flere borde var reserveret senere, så et af dem kunne vi godt få. Christian ville godt have en af der burgere og Helena og jeg valgte en Cesar Salat. Dertil fik jeg en Nordic (alkoholfri øl) og både Chrisiran og jeg valgte en Booster Juice, som består af gulerod, ingefær og æble, Helena prøvede deres Shaky Peace, som er af jordbær, banan, appelsin og vanille, alle vore juice var virkelig lækre og friske.

Efter maden gik vi igen ud i Aalborgs gader og nød julehyggen som herskede, inden vi igen gik hjem til Christian og Helena og spiste vore hjembragte dessert fra Cafe Pease. En kæmpe stor hjemmelavet flødebolle.

Lidt over 7, brød jeg op og takke for en enormt hyggelig dag. De fik masser af knus og kys til afsked og jeg måtte lidt tørre en lille tåre af min kind da jeg gik ned af trappen. Det er nu mærkeligt, at jeg ikke skal holde juleaften med min lille dreng.

Hjemturen gled lige så fint som turen op og det eneste holdt jeg gjorde, var for at tanke lige efter vejle. Den lille bil kan ikke klare en tur/retur til Aalborg, så inden jeg kunne kører de sidste 50 km, ville jeg lige have lidt sprit på, for ikke at løbe tør de sidste 10 km. Jeg landede herhjemme halv ti og der stod Søren klar med en stor te.

Tak fordi du havde lyst til at læse med.

 

5 kommentar

  • Karin Abildhauge
    21. december 2015 at 07:26

    Sikke en vidunderlig dag, fyldt med dejlige oplevelser. Skønt de 5 timer på landevejen gled uden de lange køer. Nok den bedste dag af alle du der fik valgt.
    De cafeer du fik besøgt virker begge til at have en dejlig atmosfærer, de emmer af hygge, og dejligt der så samtidig var god service og lækkert mad.
    Pyha, første år uden sit afkom juleaften. Jeg blev jo hærdet, havde de 2 yngste hvert 2. år, ulige fra 1997, så yngste var 10 år, første gang jeg ikke havde børn. Forstår godt du mærkede en tårer på vej ned af trapperne, det skete også for mig, når bussen var kørt, eller røret var lagt på, den 24 dec., aldrig når de så, eller hørte det.
    Ønsker dig/jer et par hyggelige dage her ind under jul.

    Reply
    • Catarina
      24. december 2015 at 04:35

      Det var i den grad en fantastisk dejlig dag og jeg nød virkelig de timer jeg havde nordpå sammen med veninden og ikke mindst sønnike og kæresten. Ja, det var lidt hårdt at stå der i døren og sige farvel, men det hjalp at komme i bilen og fyre op for lidt musik. Jeg kan sagtens forestille mig at det er meget værre når de er små…. HÅRDT!
      Du ønkses en rigtig dejlig jul Karin og må du og familien nyde hvert sekund. 🙂

      Reply
  • Pernille
    22. december 2015 at 23:36

    Jeg synes stadig det er lidt mærkeligt ikke at fejre jul sammen med mine børn – og det til trods for at det er sket mange, mange gange.
    Ældste har valgt at blive hjemme i år. Vi andre tager til Aarhus. Han har sagt ja til at arbejde, både d. 24. og d. 25. og så er det ikke sådan lige at tage langt, langt væk. Selv kæresten har han valgt at sige nej tak til, for også hun bor lidt for langt væk til meget tidlige arbejdstider.
    Heldigvis insisterede en kammerats mor på at han skal være hos dem. Altså var han forbi går, og gik belæsset med gaver og en fin kurv med vin og chokolade til den søde kammerats forældre. Det var en lidt mærkelig oplevelse… temmelig anderledes end dengang juleaftener uden børn betød at børnene var hos deres far 🙂

    Reply
    • Catarina
      24. december 2015 at 04:39

      Ja, det er underligt Pernille.
      Jeg kan godt forstå at han har sagt ja, til arbejde, for det er nogle rigtig gode penge der kan tjenes på sådanne dage og når man er studerende så er de tiltrængt. 🙂 Godt har har et sted at være selve juleaften. Dejligt med sådan en kammerats forældre. Du ønskes en rigtig dejlig jul Pernille og tak for all dine dejlige kommentarer her på bloggen. 😀

      Reply
  • Julefreden har sænket sig – Catarina
    24. december 2015 at 04:58

    […] har været nogle dejlige feriedage jeg indtil nu har haft. Lørdag blev jo som fortalt tilbragt i det nordjyske. Søndagen fik vi styr på nogle af juleindkøbene og ellers bare hyggede. Mandag fejrede vi […]

    Reply

Skriv en kommentar