Selvom vi har et par dages ferie endnu inden hverdagen atter står og banker insisterende på døren, synes jeg, at jeg ville være klar til at tage imod den. Så efter at have gasset den til klokken 8:30 inden under den lune dyne, sprang jeg fuld at energi op og gik i gang. Det smittede åbenbart, for inden længe var Søren også i gang.
Julen er nu pakkes sammen, julehuset er “revet ned” og lagt i den store kagedåse, det eneste juleagtige der er tilbage, er alle de tiloversblevne godter, småkager, pebernødder og fyldte chokolade, men det er heldigvis noget der kan holde sig lidt endnu, for spise os ud af det sådan lige med det samme, kan vi bestemt ikke.
Vi har fået gjort rent over hele huset, vinduerne vasket både indvendigt og udvendigt, et par planter er blevet plantet om en noget større og vasketøjsskufferne er blevet tømte og tøjet er nu ved at tørre. Puha, jeg bliver da helt trit at at skrive om at det vi har nået.
Da alt rengøringen var overstået, gik vi begge i køkkenet og gik igang med at forberede vores vegetariske aftensmad – vi skal have selleri burger – og når vi nu var i gang og havde to selleri, så blev der også blevet lavet 10 ekstra selleribøffer, som nu ligger i fryseren, så der er nem aftensmad en anden gang, evt. med en lækker grønkålssalat til i stedet for brødet.
Alt den fortagsomhed, blev gjort mens solen skinnede fra en skyfri himmel. Nu tror jeg godt, at vi kan tillade os at læse os tilbage og nyde den sidste rest ferie og så glædes, over at rengøringen ikke lige er det der står først for, når den første weekend i det nye år rammer.
2 kommentar
Karin Abildhauge
30. december 2018 at 22:25Hvor lyder det som en fantastisk søndag.
Her skinnende solen også. Min søndag blev brugt i selskab med mine børn.
Det at have lidt lækkert i fryseren til de travle hverdage er fantastisk, tilbehøret behøver jo ikke være det samme hvergang.
Ønsker dig og dine en dejlig dag og aften i Mogens.
Godt nytår 🎉🍾🥂🎆
Catarina
31. december 2018 at 13:21Det var virkelig ikke lige det jeg regnede med at min søndag skulle bruges til – men dejligt med at der er blev lavet. 😀
Du ønskes også et godt og lykkebringende nytår kære Karin og tak for alle dine dejlige kommentarer i det forgangen år, både her på IG og FB.
Knus C