Quizz og Bingo banko
Årets sidste arbejdsdag fald den 23. december. Normalt er vi alle 12, i det lille firma jeg arbejder i, samlet omkring et dejligt frokostbord og har efterfølgende pakkeleg. Men det er ikke normale tider vi er i, så ledelsen havde findet på at vi skulle have quiz og bingo banko. Quizzen foregik over Kahoot og Microsoft Teams. Vi havde på forhånd fået udleveret bankoplader og de kollegaer som ikke har deres daglige gang i huset, havde fået dem tilsendt via mail, så de selv kunne printe dem ud. 2 kollegaer var dog syge – ikke Corona – så de holdt sig langt væk, også fra skærmen.

Quizzen, var vores chef så heldig at vinde på sidste spørgsmål, måske han kendte spørgsmåleen på forhånd???? Aiii, det ved jeg han ikke gjorde. 😉 Så nåede vi til bingo banko delen og jeg må sige at nogle af mine kollegaer er mere heldige på den konto end andre. Den den havde enlig banko hele 3 gange ud af 6 omgange. Og den der var han sidenmand på skærmen, var dermed også heldig, for der var sidegevinster. Jeg selv var heldig en enkelt gang, og andre var set ikke heldige.Gevinsterne var noget vi alle kunne bruge, vin, chokolade, øl osv. De var en rigtig hyggelig timestid vi havde der og inden vi kukkede ned, ønskede vi hinanden en glædelig jul og et godt nytår. Vi ses igen den 4 . januar.
Aftenen før dagen
Da jeg kom hjem sidst på eftermiddagen lillejuleaftensdag, klargjorde jeg anden og satte den til at langtidsstede, for jeg ville gøre det hele en smule letter for mig selv den 24. hvor jeg så ville lave flæskestegen. Mens anden stod og sende liflige dufte ud i resten af huset, lavede jeg risalamande af den rest risengrød, som Christian og jeg havde levnet dagen i forvejen.
Da anden var færdig og afkølet tilstrækkelig, blev den trancheret og sat på køl. Nu var det tid til at vi alle 3 satte os og så den julefilm som vi skal se hvert år. Den er 17 år gammel, men stadig hyggelig – nemlig ‘Love Actually’ ♥️🎄
Juleaftens dag og aften
Juleaftensdag var dejlig langsom og hyggelig. Der var plads til en lille lur mens flæskesteden stod i ovnen. Da vi nåede eftermiddagen og alt var klart. Pakkede vi maden sammen og kørte ind til mine forældre, som have gjort alt klar, samt tændt for ovnen så jeg kun lige skulle bruge en halvtimes tid på, at få anden sprød igen og varm, lune sovsen, rødkålen, hvidkålen og de hvide og brunede kartofler. Mine forældre havde dækket et smukt julebord, som jeg ikke fik fotograferet, men pyt, jeg har det hele på nethinden og det er lige så vigtigt som et billede.
Da maden var spist og vi ved fælles hjælp have ryddet af, var det tid til risalamanden. Min mor havde i år stået for mandelgaven – og hvem fik mandlen – jeps… min mor. 😉
Efter at vi havde siddet med kaffe og slået mave, var det tid til træ, gaver og juleguf. Vi fik alle skønne skønne gaver og ingen skal ud og bytte. Dejligt.
Efter en dejlig juleaften, trille vi hjem og efter lidt snak, blev vi enige om, at dynerne kaldte på os alle. Det havde været en dejlig juleaften.
1. juledag
Dagen blev brugt på at sove længe, kikke på vores julegaver og spise sen morgenmad. Ved middagstid MÅTTE vi bare ud og gå i det smukke smukke solskin. Resten af dagen og aftenen blev der bare hygget igennem, med snak, film og naturligvis, blev de to mænd indlagt til at se ‘Den store jule- og nytårsbagedyst’ sammen med mig, men det var de vist også ok med. 😉
2. juledag
I dag stod den på julefrokost hos mine forældre og også i dag, var det et smukt dækket bord. Bordet bugnede af alskens lækkerier og der manglede intet. Vi blev godt og grundigt forkælet, så meget, at ingen af os kunne rokke med ørene, da vi sidst på eftermiddagen trille hjemad.

Det har virkelig været nogle skønne dage og vi har alle nydt denne dejlige, hyggelige og afslappede jul and 2020.
6 kommentar
Karin Abildhauge
28. december 2020 at 10:06Så vidunderlige dage du/I har haft. Stille og roligt, plads til lige det der er vigtigt her i julen, nemlig nærvær.
Jeg arbejdede også frem til og med den 23/12 – arbejder hjemmefra. Kan godt mærke min chef er lidt analfabet mht. IT, det er først i 2019 der kom et regnskabsprogram, hvor alt ikke blev arkiveret med håndskrevne bilagsnr. etc. og her i oktober 2020, hvor vores 35 håndværkere overgik til elektronisk reg. af timer, opgaver og vareforbrug. Det er en entreprenør virksomhed med murer, tømrer, maler, bore/skære og bygningsservice medarbejdere, hvor der er 9 i administrationen, 3 fuldtids, resten fordelt med 12 – 20 timer pr. uge. Så det at vi kan arbejde hjemmefra har været en stor udfordring. Jeg har opgaver jeg ikke kan praktisere herhjemme.
Juleaften var jeg hos yngstepigen, svigersønnen, Otto og Frida. Juleaften blev fejret helt i børnehøjde, hvor der blev taget hånd om det at have et autistisk barn. Ja, Otto har fået diagnosen autisme, det er ikke meget slemt, men det er synligt, og vi ved han bliver meget hurtigt træt, og her knækker filmen, hvis ikke vi har været på forkant. Heldigvis er and en af Ottos livretter. Så aftenen begyndte kl. 17.00 og sluttede kl. 20.30 hvor Otto blev puttet. Jeg kørte kl. 22.00, hvor Frida stadig trissede rundt. Vi huskede alle detaljer fra sidste år. Snød dog lidt med mandlen, den var kun i Otto og Fridas portionsanrettede tallerken, og det var ikke marcipangrisen, nej, det var et microskop i børnehøjde, til at se på alt det de finder i naturen.
1. juledag skulle jeg have alene, det blev så ikke helt alene. Frida havde ikke overskud og energi til en tur til Bedstemor, og ja, Otto og Frida sloges og skændes fra de stod op, kun afbrudt af de timer hun var hos mig, mens Otto, yngste og svigersønnen besøgte bedstemor. Frida ville ikke med hjem, da hun blev hentet, og krisen begyndte inden de begge igen sat i bilen. Fortsatte hele dagen.
2. juledag slappede jeg så af, havde en ½ aftale med min søn og svigerdatter, men desværre arbejder min søn som serviceleder i en virksomhed, der står for rengøring af virksomheder indenfor levningsmidler, han er serviceleder for 5 virksomheder i Aarhus området, og 1 af virksomhederne arbejder 24/7 årets 365/366 dage. Desværre måtte de alle gennem en nærkontakt test, da formanden på stedet måtte melde sig syg med Corona, og sønnen fik lige inddraget helligdagene, og måtte arbejde. Jeg havde købt ind, heldigvis var alt frossen ned. Så 2. juledag og 3. juledag blev dage i meget lavt gear. Og nu i denne uge har jeg juleferie. Begynder først at arbejde 4/1-2021.
Jeg kan mærke jeg skal tilbage til bloggen, der er så meget at fortælle, selvom 2020 har været et meget stille år. Måske kommer noget af alt det jeg skriver her, igen på bloggen, måske, eller også bliver det nuet der bliver skrevet om, jeg er klar kan jeg mærke.
Catarina
28. december 2020 at 14:56elvisolationen og tetene, var for at HELT sikker på vi ikke tog noget med id til mine forældre. Det lyder virkelig som om I, på tords af restriktioner, havde nogle dejlige juledag og du også nåede at få slappet af.
Air er Otto blevet diagnostiseret med autisme – det er jeg ked af at høre, men godt I har fået klarhed.
Du SKAL helt kart begynde at blogge igen, for du har da så meget på hjertet og jeg er sikker på at alle dine lære ville være henrykte for at læse om dine juleoplevelser og alle hverdagstingene.
Tak for din kommentar Karin og sæt i gagn – du kan jo bare kopiere her fra 😉
Karin Abildhauge
1. januar 2021 at 07:03Jeg overvejer, og tak for det dejlige puf.
Mht. Ottos diagnose, var vi godt klar over der var noget. Du ved vi som tætte pårørende bemærker forskellige træk. Derfor var forældrene meget enige, han skulle have en udredning inden skolestart, da de begge har haft indlæringsproblemer, og yngstepigen ikke fik hjælpen mod ordblindhed før det sidste år i folkeskolen. Heldigvis var pædagogerne fra børnehaven en kæmpe hjælp. De sidste skridt til skoleplacering etc, blev først afsluttet under nedlukningen i foråret. Børne Psyk skulle jo lukke ned. Men det var først midt i april, før det blev klarlagt hvilken skole Otto skulle på, og han er meget heldig, der ligger nemlig en specialskole (https://specialkompetence.holstebro.dk/ellebaek) nabo til børnehaven, fremfor specialklasse i folkeskolen. Det er forældrene meget glade for
Det jeg som mormor observerede var han er meget sensitiv for lyde, ser og hører alt, er altid på overarbejde, og derfor lukker helt af, blandt andet på en gåtur. Han har ingen udadreagerende adfærd, sprogligt hænger det, men kan alle bogstaver, deres lyde, tal og lidt almen regning er han også godt i gang med, sidst men ikke mindst engelsk, føler allerede han er bedre end mig (haha), han kan tælle til 99 på engelsk og ikke kun på remse, for ser vi en bus nr. 72, så siger han det både på engelsk og dansk.
Der vil nok ikke blive fortalt så meget lige om dette emne, når jeg logger mig på bloggen igen, måske senere.
Catarina
1. januar 2021 at 15:31Velbekomme 😀
Air hvor dejligt at alle omkring Otto var enige om at han skulle udredes inden skolestart, og også dejligt t hører at pædagoerne omkring ham er så opmærksomme og til en kæmpe hjælp. Det er bestemt ikke det bedste år at han sådan skulle have hjælp, men bare det at alle omkring ham er med på hvad der skal ske og hvornår, sådan at han får de bedste betingelser og den bedste skolestart er SÅ fedt at høre. 😀
Ja, vi kender det jo selv det med at det bliver for meget for hovedet, men alt for meget “larm”.
Det er da super flot at han allerede er så dygtig til det sproglige, og i det hele taget får sådanne succeser som han får, er da dejligt. Det lyder virkelig som en dejlig skole for ham og så tæt på. Fedt. 😀
Celena
31. december 2020 at 12:47Sounds so lovely! Glad your Christmas was cosy… even if it was out of the ordinary! xox
Catarina
31. december 2020 at 14:49Det var det bestemt også Celena.