Der er nu noget særligt ved at skulle flytte. Vi er stille og roligt i gang med at fylde flyttekasser og dermed også gennemgå hver eneste lille ting vi ejer. De ting og sager som vi ikke har brugt i mange år, og som bare har fået lov til at stå i et skab og fyldt, fordi pladsen var der til – ikke at det har været meget, men noget er det alligevel blevet til – er blevet gennemgået.

Alt det der kan bruges, men bare ikke af os, står nu klar til at komme til røde kors og videre til andre. Noget er også blevet makuleret, ja faktisk en hel del, så vi ikke skal flytte med papirer ect. som faktisk er uddateret.
Det er faktisk lidt utroligt, at det alligevel er blevet til så meget som skulle ud, for vi har igennnem årene haft det sådan, at kom der noget nyt ind, skulle andet ud. Men selvfølgelig bliver der noget, og i vores tilfælde er det f.eks. bøger. Vi har skilt os af med rigtig rigtig mange bøger, da vi nu om stunder, mest læser e-bøger. Men nogle bøger har vi nu beholdt, bøger som vi ikke kan nænne at gå af med, men også fordi bøger hygger.
Det der nu mangler at blive kigget på, er en enkelt skuffe i køkkenet, derefter er vi færdige, resten af vores indbo skal vi have med. Dermed er alt gået igennem med en tættekam og det er egentlig en vildt dejlig følelse.
3
2 kommentar
Karin
14. marts 2021 at 20:37Det er så dejligt at få sorteret det der gemmer sig, når pladsen er der. Der er altid noget der er umuligt at slippe, trods det er flere år siden det sidst var fremme. Jeg bruger ofte påsken til at sortere.
Det med en bogreol, det er noget helt specielt, trods e- og lydbogen har vundet indpas.
Når der bliver pakket ud og placeret, kommer der måske flere ting frem, der ikke behøver at være i det lille hjem, og lysten til en lille ny ting finder vej.
Catarina
19. marts 2021 at 06:25Jeg er sikker på der nok er noget af vores ting og sager, der skal videre når vi engang er på plads i lejligheden 😊
Det er en rigtig god ide at bruge påsken til at sortere osv. Vi er også blevet enige om at tage en stor tur en gang om året. 😀
Vi havde også svært med bøgerne, men de stod bare og samlede støv og dem der har fået lov til at overleve, er også dem som vi vil læse igen og som er dem der får lov til at stå fremme og ikke inde på et værelse som vi ikke kommer meget i. 😊