Min Fødselsdag
Jeg havde en skøn skøn fødselsdag (i starten af måneden) – og selvom der ikke skete det store. Jeg holdt en fridag og Søren og jeg tog over til mine forældre med en omgang morgenmad. Det var en rigtig hyggelig formiddag og vi hyggesnakkede til over middag, hvor Søren og jeg igen cyklede hjemad.
Da vi jo også havde et arrangement om lørdagen besluttede jeg, at ugens rengøring måtte blive om på min fødselsdagsfredag, for søndag ville jeg nok være en smule brugt. Så den kastede vi os over og det er jo ret hurtigt overstået når man er to.
Det var det mest fantastiske vejr, og da vi nåede sidst på eftermiddagen, var det ikke muligt at sidde på altanen, da vi var bange for at smelte helt væk. Vi nappede derfor en flaske hvidvin i køleskabet og et par glas og satte os ned på et af de borde-stole-sæt, der er til fri afbenyttelse for os beboer og hyggede os i skyggen.
Sidst på eftermiddagen havde jeg inviteret en af vores aller nærmeste veninder til tappes og vin og mens Søren og jeg sad og nød vores vin, kom hun cyklende direkte fra arbejde og havde små chokolade-tapas med fra Chokoladehuset. Søren skyndte sig at hente endnu et glas og endnu en flaske hvidvin og så sad vi eller der og smovsede i vin og chokolade. Dejlig optakt til den taps aftensmad vi skulle have senere – og ja, det var i omvendt rækkefølge hvad maden antik, men sådan er det at have fødselsdag.
P-Fest (Produktionsingeniøre)
Vi sov lidt længer lørdag end vi plejer, men ikke længere end at vi kunne nyde morgenkaffen på altanen inden vores gæster ankom. Lidt over 13 ankom de og inden vi alle skulle til næste arrangement, nåde de lige at se lejligheden, som de synes var lækker og vi blev alle 4 lige opdateret på hinandens liv.
Da klokken nærmede sig 15 begav vi os afsted mod Grand Hotel, hvor dem der skulle overnatte og vi ander skulle mødes.
Som start på programmet, var en byvandring i Odense – kaldet “I H. C. Andersns fodspor”.
Vi kom bl.a forbi:
- Odense kloster
- Rådhuset med snublesten
- Den nybyggede del af Odense med kik til det nye H. C. Andersens oplevelseshus
- H.C.Andersens fødehjem
- Gråbrødre Kloster
- Sortebrødre Torv
- Fattigskolen
- Vaskestedet ved Odense Å med videre gåtur langs Odense å til Eventyrhaven hvor vi sluttede af med et farvel til Susan vores guide.
Efter et par øl i eventyrhaven og endnu mere snak, blev det tid til at gå til Grand Hotel igen, for der skulle middagen stå.
Vi fik et lokale for os selv og det var vist meget godt, for sikke snakken kunne gå mellem os 20 personer inc. vi 5 som var påhæng. Det er nemlig mere eller mindre de samme der er med hvert år, så vi er efterhånden “banket” godt sammen.
Til næste år kommer arrangementet sikkert til at foregå på sjælland, for afholdelsen går på skift mellem 2, og ja, datoen er også den sammen, nemlig den første weekend i september.
2 kommentar
Karin Abildhauge
26. december 2021 at 09:04Så hyggeligt et arrangement. Og dejligt med lidt historie om egen by, der er altid et eller andet der ikke lige har sat sig fast.
Og det så er fastlagt til samme weekend hvert år, er så dejligt. Med den weekend lukket af, så er det jo kun runde fødselsdage, bryllupper, barnedåb der kan rumme et afbud,
Catarina
13. januar 2022 at 11:45Ja, det er sjovt som et sådan arrangement kan nydes, selvom det kun er én gang om året de fleste af os mødes 😀