Det er ikke fordi jeg løber efter julemarkeder. Jeg kommer egentlig sjældent på dem, de popper jo så også kun op i en kort periode 😉 og jeg har heller ikke lyst til at fylde min kalender helt op i december. Der skal også være plads til bare at lave ingenting eller almindelig hygge og det spontane der popper op.
Men et par af julemarkederne har jeg da besøgt gennem årene. Jeg har været i Tivoli, i Aalborg og engang for længe siden tog Søren og jeg til Hamborg. Det var en hyggelig tur, og det hjalp sikkert også at vi boede lige rundt om hjørnet på Hotel Sofitel.
Med tiden er jeg dog begyndt at få det lidt stramt, når der er mange mennesker samlet ét sted. Det føles som om luften lige forsvinder, og jeg skal bare ud hvor der er luft og plads.
Alligevel ville jeg gerne forbi H.C. Andersens julemarked i år, Odenses eget marked. Det ligger omkring Sortebrødre Torv, hvor både de gamle huse og de toppede brosten stadig ligger som de altid har gjort. Jeg har faktisk aldrig været der før, altså på selve julemarkedet, så jeg mødte op da de åbnede, for jeg havde læst at der godt kunne være fyldt godt op.








På kortet øverst har jeg tegnet en orange streg for at illustrere, hvor meget julemarkedet faktisk strakte sig. Jeg ved godt, det nok især giver mening for dem, der kender Odense, men jeg kan sige så meget, at jeg selv var ret imponeret over, hvor mange boder der var. Jeg er ret sikker på, at markedet har mere end 50 boder, og nogle steder stod de faktisk ryg mod ryg. Det var ikke helt sådan, jeg havde forestillet mig det, når jeg havde læst, at julemarkedet lå på Sortebrødre Torv. Og det gjorde det også, men at det strakte sig hele vejen ned mod Odeon, forbi koncerthuset og også i den modsatte retning, havde jeg ikke lige regnet med.
Markedet duftede af alt det, julemarkeder nu dufter af, og jeg må indrømme, at jeg var lige ved at købe både gløgg, æbleskiver og en omgang pølser. Men lige for tiden synes jeg, at mit tøj er begyndt at stramme lidt, så jeg tog mig sammen og gik forbi.
Jeg købte dog tre små ting til vores lille juletræ. Ikke noget vildt, men det var prisen så til gengæld 😉
Jeg må sige, at hvis man kommer tidligt og går, når alle de andre begynder at komme, så kan det snilt lade sig gøre. Det var præcis det, jeg gjorde. Så måske jeg næste år igen tager et smut forbi.
Hjertet virker igen.

2 kommentar
Karin
4. januar 2026 at 12:06Åh minderne bobler frem, fra en dejlig udflugt i 30. nov. 2024 med ældste barnebarnet Otto, hvor vi blandt andet var på julemarkedet.
Har desværre ikke fortalt om den på bloggen, det var weekenden før det sidste reelle indlæg kom inden jeg har taget hul nu her i jan. 2026, for ja, det næste er under støbeskeen.
Nå men de minder der er både for Otto og undertegnede er, han stod og mærkede på H.C. Andersen figuren, jeg tog billeder, og pludselig begyndte folk omkring os at grine, hm. Otto stod og pillede H. C. Andersen i næsen 🤣😂
En anden var han selv fik lov til at stå med en ugle.
Catarina
5. januar 2026 at 19:31Ha ha hvor er det bare et skønt at han bare bar barn og gjorde hvad der faldt ham ind 😀 Det er sådanne minder der lageres 😀 Ja, der var mange der stod med ugle i år – jeg nøjes med at kikke, men sød så den ud 😀