Jeg synes efterhånden jeg er ved at udvikle mig til en nummerpige. Hver gang jeg er med i løb, får jeg et nyt nummer. I dag kom posten så med endnu et nummer, denne gang til Eremitageløbet 2008.
Det sjove er, at der kun er ét nummer, jeg indtil nu stadig kan huske, nemlig det nummer jeg havde til Lillebælt ½ maraton, der havde jeg det letteste nummer man kan forestille sig. 1111.
11 kommentar
Marianne
15. september 2008 at 19:42God tur, det er en skøn tur gennem dyrehaven.. Jeg kom desværre for sent med min tilmeldning..
Catarina
15. september 2008 at 20:56Marianne
Tak skal du have, jeg glæder mig også enormt meget. 😀
Ærgeligt du ikke nåede at komme med. 🙁
Leif
15. september 2008 at 22:51Det bliver spændende, Catarina.
Jeg krydser fingre for en god tid 🙂
Marianne
16. september 2008 at 06:29Husbonden skal ikke bruge sit i år (det kom også i går) og det er næsten helt forrest……..
Catarina
16. september 2008 at 06:35Marianne
Hvordan kan det være han ikke skal bruge det?
Leif vil sikkert gerne overtage det, han kom for sent til tilmelding.
Catarina
16. september 2008 at 06:22Leif
Tak skal du have.Men du kommer vel og hepper på Pia og jeg. ?
KATJA
16. september 2008 at 09:02RIGTIG god tur ! Jeg drømmer lidt om at løbe med til næste år.
Men først må jeg jo tæne mig gennem vinteren ! Vil gerne øge hatigheden først og derefter distancen.
Jeg skriver lidt om mit løberi på min blog nr.2
Hilsen Katja
Karin - Abildjyden
16. september 2008 at 11:10Jeg har aldrig selv deltaget i diverse løb, men da sønnen boede hjemme kom der også flere forskellige rygnumre ind med posten. Den eneste jeg dog husker var fodboldtrøjens nummer, sjovt nok jeg ved det er hans ynglingstal, det er nr. 7. Alle løbsnr. er væk. Det er tiden der bliver husket.
Derfor krydser jeg fingre for dig. Især at du lever op til dine egne forventninger. God tur.
Catarina
16. september 2008 at 11:49Katja
Tak skal du have. Jeg løber ikke særligt hurtigt og det er mest fordi jeg synes det er træls at lave intervaltræning. Men jeg har alligevel deltaget i en del løb og det er som regel også der jeg løber hurtigst. Man bliver ligesom båret med af stemningen og publikum. 😀
Karin
Ja du har ret, det er tiderne der bliver husket. Jeg tror nu nok jeg skal leve op til mine egne forventninger, de er aldrig sat for højt. 😉
Helle K.
16. september 2008 at 14:32Der er garanteret godt vejr og det bliver en dejlig løbetur 🙂
Catarina
16. september 2008 at 15:05Helle K.
Jeg håber på ok vejr, for ellers kan det godt gå hen og blive en smattet fornøjelse. 😀