Vi havde snakket om at vi ville et smut over til de unge mennesker denne weekend. Vi ville dog lige tjekke om de nu havde andre planer. Svigerdatter Rikke, sagde det passede fint, da hun skulle til begravelse i Esbjerg og Sebastian derfor gerne ville have lidt “hjælp” med børnene. Da vi alle står tideligt op, de unge mennesker fordi Rikke skulle køre kl. 7 og os, fordi vi er A-mennesker, kørte Søren og jeg afsted omkring 6:30. Det gav os til til en hyggelig tur på tværs af landet og et smut forbi bageren inden vi ankom.

Det var en noget våd og mørk tur. Det lysnede næsten ikke på hele turen, da grå og regntung skyer hele tiden var vores følgesvende. Men til gengæld var der ikke meget trafik, og nogle steder var vi de eneste på motorvejen.
En små 20 minutter inden vi ankom, lavede jeg en lille film til Asbjørn fra bilen hvor vi fortalte at vi kom. Der gik ikke længe inden han ringede via Messenger og fortalte at han glædede sig til vi kom og at vi skulle skynde os indenfor, fordi det regnede meget udenfor. 🙂
Asbjørn og Freja
Da vi ankom, fik vi den helt store modtagelse af både Asbjørn og Cleo. Freja var lidt mere forbeholden og skulle lige se os lidt an inden hun synes det var hyggeligt med selskab, men så var det også helt fint at farfar og bedstemor var der.




Vi legede, hyggede, byggede puslespil, tegnede og malede i en skøn pærevælling og der var ikke mange minutter med ro. Jeg forsøgte et par gange, at lokke alle med ud og gå med Cleo, men der var ingen der havde lyst til at gå ud i den silende regn og den tiltagende blæst, så Cleo og jeg fik et par småture for os selv i løbet af dagen.
Hun kravlede
Vi var ret heldig med valget af dagen for vores lille visit. Freja har nemlig i noget tid, forsøgt at kravle, men benen har ikke rigtig ville følge med. Efter endnu et par forsøg i løbet af eftermiddagen, lykkedes det endelig. Hele 3-4 kravleskridt klarede hun, inden hun igen måtte lægge sig på maven. Dejligt at vi kunne være der og opleve det.
Vi havde købt lidt tøj og sommerhatte til Freja, da vi var i Thailand og den ene hat skulle jeg lige se om passede. Det gjorde den, men i første forsøg, var hun ikke helt tilfreds med at have den på, men da hun prøvede den anden gang, gik det bedre.



Stormen Malik
Vi var helt bevidste om, at stormen Malik i løbet af lørdagen skulle suse ind over det danske land og ramme med vindstød af orkan- og stormstyrke. Det ville naturligvis også have stor effekt på trafikken og især trafik over Storebæltsbroen, så sidst på eftermiddagen holdt vi øje med trafikmeldingerne.
Ved 16 tiden meddelte Sund & Bælt, at der om aften var risiko for, at Storebæltsbroen ville lukke pga. storm i tidsrummet fra kl. 22.00 og frem til søndag morgen kl. 10.00, så ville ville genre nå hjem inden da. Jeg gik i gang med maden, sådan at vi kunne spise lidt tidligere end hvad de unge mennesker normalt gør.
Lige som vi var færdig med at spise kom Rikkemor hjem. Men hun fik sagt hej til mand, børn samt fik lidt mad, fyldte vi i opvaskeren. Da det var gjort, blev vi enige om at vi vist heller måtte se at finde Odense. Mens Rikke puttede Freja, fik vi sagt farvel og jeg satte mig bag rettet.
Vi fik da noget for vores bropenge
Det susede godt og der var også mange ryk i bilen på vej mod Storebælt. Vi havde tændt for radioen så vi kunne følge med i trafikmeldingerne og på vejen sad vi og snakkede om at der selvfølgelig nok var nedsat fartbegrænsning på broen. Søren mente at den nok kun ville være omkring 80 km/t, jeg tænkte at den måske ville være 60 km/t. Men ingen af os fik ret. Da vi kom til broen var fartbegrænsningen på 50 km/t. De fleste overholdt den og jeg blev kun overhalet at to bilister og de kørte nok ikke mere en 55 km/t. Det var faktisk ikke slemt at køre over broen, i forhold til nogle strækninger på Sjælland og da vi først nåede Fyn, følte vi næste ikke vinden.
Vi landede herhjemme lidt over kl. 20 og 21:17 fik jeg denne sms fra Storebælt:
På Storebælt er der lukket for al biltrafik på grund af storm. Der må forventes kø. Broen forventes åbnet kl. 09:00.
Det var godt vi kørte lidt før en beregnet, for det havde ikke være rart, at skulle til at finde et hotel for natten efter sådan en dejlig dag med de unge mennesker.
2 kommentar
Karin
21. februar 2022 at 13:11Det er så dejligt at være i selskab med både de unge mennesker og det kæreste guld. Så meget kærlighed ❤️ Det emmer dette skønne indlæg af.
Og så blev det hele timet og tilrettelagt så Malik og i ikke ramte hinanden mere end med fartbegrænsninger.
Catarina
24. februar 2022 at 15:35Det er det nemlig og når så der sker “store ting” samtidig med vi er der, er det ekstra dejligt 😀