
Jeg har altid godt kunne lide orkideer, men bare ikke når de var afblomstret. Jeg har igennem årene haft rigtig mange og har aldrig kunne forstå hvorfor jeg bare ikke kunne få dem til at komme igen.
Da vi flyttede ind her, plantede jeg for gud ved hvilken gang min glasbowle, som jeg kalder min orkide-bowle med nok en orkide med to flotte stilke, som jeg havde købt ved den lokale blomsterhandler, 300 meter herfra. Jeg købte lidt ekstra orkide “jord” med til den og den stod så fint i mange måneder. Men som det jo går med orkideer så falder blomsterne jo af på et tidspunkt.
Da alle blomsterne var faldet af på den ene stængel, gjorde jeg som jeg plejer, nemlig
klippede stænglen helt ned, det har jeg engang i tidernes morgen fået at vide jeg skulle. Men da den anden stængel var afblomstret, synes jeg det var synd at klippe den af og lod den bare stå og “pynte” eller hvad jeg nu skal kalde det. Så pludselig på et tidspunkt i de sidste vindermåneder, begyndte der at komme nogle små udbulninger på den sidste stængel og jeg undrede mig. Pludselig, kunne jeg se at den var ved at lave en par sideskud og jeg snakkede på med min søde kollega på lageret om det. Hun var ved at flække af grin, da jeg fortalte at jeg altid har troet at stængler skulle klippes af. For det skulle de så ikke. Nu er jeg lidt træt af at jeg har klippet i alle de orkideer jeg har haft, for måske de ville have blomstret lystigt, hvis jeg ikke have haft gang i saksen.
Nu kan jeg så heldigvis glæde mig over at jeg nu har en orkide i fuld flor og det er lige før jeg vil prøve med endnu én og se om jeg kun har været heldig, eller om jeg bare er ved at få orkidefingre. 😉
4 kommentar
VenterpaavinBlog
11. maj 2022 at 23:31Hellere sent end aldrig😁!
Catarina
12. maj 2022 at 19:08Hæ hæ, ja sådan siger jeg også herhjemme 😀
Karin
13. maj 2022 at 08:10Jeg stiller mig selv nogle spørgsmål hver aften før sengetid. Et af dem er
Har du lært noget nyt i dag?
Og her får du så lige et ja, i din kalender.
Catarina
13. maj 2022 at 09:48Ja det kan jeg og måske jeg skulle prøve at huske at stile samme spørgsmål. 😉