Menu
Campingferie 2022

Næste guddommeligt lys

Sidste år da vi besøger Sainte-Cécile katedralen i Albi var vi ikke opmærksomme på, at den af og til er lukket for offentligheden og præcis den dag, hvor vi valgte at køre de ca 110 km fra Cahors til Albi, var den lukket. I år havde vi læst på lektien og valgte at kører afsted over middag, lige da temperaturene var på 42 grader, for så kunne vi nyde godt af aircondition i bilen og også den kølighed som er i sådan en katedral.

Selve katederalen er meget svær at overse da den tårner sig op i både landskabet inden vi når til Albi, men også set fra gaderne omkring selve katedralen.

Det er verdens største murstenskatedral og den er et imponerende bygningsværk.

Efter at havde parkeret bilen ikke så langt fra katedralen, gik vi mest muligt i skyggen op til katedralen, for det var varmt, som i rigtigt varmt. Forstil dig at du står foran en varluftovn som blæser en svag men varm vind på dig, sådan føltes det. Da vi havde set lidt mere af kirken udefra, valgte vi at gå ind i den kølige katedralen. Klokken var nu 3 minutter i 4 og vi var noget overrasket over at finde katedralen fyldt med mennesker. Først troede vi der var messen, men en security mand, fortalte at det var en gratis orgelkoncert, der skulle starte kl 16.

Det var nu ikke kun en orgelkoncert, men en orgel og trompetkoncert, og som gammel trompetist, var det lidt af en oplevelse.

Da koncerten begyndte, var det nærmest en guddommeligt lys der ramte trompetisten som stod oppe ved orglets piber.

Katedralen er vanvittig smukt udsmykket og da vi havde hørt halvdelen af koncerten, gik vi ned bagerst i katedralen, hvorfra vi stadig kunne høre koncerten, men også beundre bygningsværket og de mange malerier på samtlige vægge og lofter. Det var en del mennesker der var på rundvisning dernede, men vi havde mere end rigelig plads til selv at gå uforstyrret rundt og betragte det hele.

Da vi var færdige, gik ned mod bilen for at trille hjemad igen, det var stadig meget varmt og vi stoppede derfor ved en lille restaurant, hvor de serverede smoothie. Vi fik begge en vandmelon, lime og hindbær smoothie, som var dejlig læskende.

Turen hjem var dejlig behagelig og da vi landede på campingpladsen igen, hoppede vi begge i badetøjen og en tur i poolen.

8

4 kommentar

  • Eric
    19. juli 2022 at 11:19

    Fantastisk bygningsværk, og så var I heldige med koncerten. Men pyh, sikken varme!

    Reply
    • Catarina
      21. juli 2022 at 09:30

      Det er SÅ imponerende og ja, vi var heldige med at komme lige som der var koncert 😀
      Ja, her har været hedt, men nu er temperaturende mere normale 😀

      Reply
  • Karin Abildhauge
    20. juli 2022 at 06:34

    Tusind tak for så skøn en beskrivelse både med ord og i billeder. Det inspirerer.
    Og hvor ville jeg gerne have været med på en lytter. Jeg er “gammel” korsanger. I min klasse i folkeskolen, var fritidsinteressen musik. Mange af drengene spillede i et Brasband og 3 ud af 8 piger var med i koret. Så jeg har lyttet – selv været aktiv i mange skønne koncerter i diverse kirkerum. Så forstår din fascination.
    42 grader, pyha, så er det varmt. Så ville du have nydt vores 32 grader, som var i min have i går. Det gjorde jeg. Desværre får vi kun 2 sommerdage her ved mig. I morgen torsdag bliver det nordvestenvind og 15 – 18 grader igen.

    Reply
    • Catarina
      21. juli 2022 at 10:30

      Det var virkelig en dejlig oplevelse karin. Jeg vidste slet ikke at du havde være korsanger. Jeg var det også et enkelt år, men jeg var vist ikke særlig go’ Det var i forbindelse med konfirmationsforberedelsen. Måske de kirker du bor i nærheden også afholder små koncerter, det ved jeg at de gør i Odense 😊
      Ja, det har været varmt og heldigvis er det også blevet normale temperature igen, så nu behøver vi ikke airconnen når vi skal sove. Men det er stadig art at vi købte den, for vi kan jo risikere at få andre varme dage, de næste mange år. 😀

      Reply

Skriv en kommentar