Tirsdag aften var jeg og en veninde til koncert i Ansgar Kirke, hvor pianist Tanja Zapolski indviede kirkens nye flygel. Hun er kendt for sin energi og musikalitet, og det mærkede man i det øjeblik, hun satte sig ved flyglet. Det var første gang, jeg oplevede hende live, og hun formåede virkelig at få instrumentet til at fylde hele rummet.

Kirken var fyldt til bristepunktet, og der var en forventningsfuld stemning og småsnakken rundt omkring, mens vi ventede på, at koncerten skulle begynde. Tanja introducerede hvert nummer selv og fortalte at hun have sammensat aftenen program, så vi fik noget helt gammelt og fortsatte op til nutiden. Da hun satte sig ved flyglet, blev kirken helt stille, og de første toner bredte sig med en fyldig lyd, som kun et flygel i en sådan en stor kirke kan give.
Som sagt spændte programmet bredt lige fra Rameau og Chopin til Debussy, Gershwin og Philip Glass – med både klassiske og nyere komponister som Hania Rani, Nils Frahm og Ludovico Einaudi (som jeg blev ret begejstret for). En tur gennem flere århundreders klavermusik.
Da Tanja nåede til Chopins “øvelser” for sine elever – én til højrehånden og én til den venstre – blev jeg helt træt i fingrene bare af at se- og lytte til fingrenes hurtige gang over tangenterne. Det gik så stærkt, men stadig med den der lethed, som kun virkelig dygtige pianister har.
Koncerten var arrangeret af menigheden og gratis for alle, som havde lyst til at komme forbi. En fin gestus, der gjorde aftenen endnu mere særlig – og et godt eksempel på, hvordan musik kan samle mennesker midt i hverdagen.

1 kommentar
Søren Huss - Alene på scenen - Catarina.dk
13. november 2025 at 20:14[…] I dag var så dagen. Fra de andre koncerter jeg har været til dernede, vidste jeg at jeg skulle komme i god tid. Ellers ville jeg ende helt bagerst eller ude ved væggen på en af sidebænkene og det ville jeg gerne undgå. Så jeg cyklede hjemmefra en lille time før, men det var lige før det ikke i god nok tid. Da jeg ankom til kirken stod der allerede 50-60 andre foran mig som ved at blive lukket ind. Pis pis! Men jeg var heldig, jeg kom til at sidde på den første bænk, sådan lidt midt i. Der var der klar bedre udsyn end til Tanja Zapolski-koncerten. […]