Kunst, kultur, sport, mad & vin

Jeg lærte lektien sidste år

Da jeg, sidste år endelig tog mig sammen til at købe billet til Caroline Hendersons julekoncert i Ansgar Kirke, var alt udsolgt!

Da jeg så her i år så datoen – søndag den 23. november klokken 16 – og tjekkede min kalender, som var tom, ja så trykkede jeg på “køb”. Nu er billetten til årets julekoncert i hus.

News Oresund, CC BY 2.0 https://creativecommons.org/licenses/by/2.0, via Wikimedia Commons

Caroline Henderson kommer sammen med pianist Nikolaj Hess og guitarist Gustaf Ljunggren, og jeg forestiller mig, at det bliver en af de aftener, hvor man går ud af kirken og ud i novembermørket, hvor kulden napper i kinderne, men kroppen er fyldt med varme. Den slags koncert, der får vinteren til at føles lidt lettere og julen lidt tættere på.

Jeg glæder mig allerede.

1 kommentar

Skriv en kommentar