Menu
Kunst, kultur, sport & mad

Odense Letbanes åbning

I går lørdag åbnede Odenses Letbane endelig. Mange har set frem til åbningen med gru. Man kan mene hvad man vil om banen på 14,5 km. Den første etape går fra Tarup Center i det nordvestlige Odense forbi Idrætsparken i Bolbro videre af vesterstationsvej til Odense Banegård, derfra til Rosengårdcentret, Syddansk Universitet og Nyt OUH hvorefter den har endestation Hjallese Station i syd. Undervejs er det sammenlagt 26 stationer.

Jeg have allerede på forhånd bestemt mig til, at jeg ville gå et smut op i byen for at se fejringen, og alt det der skulle foregå denne lørdag i Odense centrum. Jeg valgte at gå op til vesterstationsvej og derfra ville jeg så følge letbanes spor op til Albanitorv. Da jeg nåede ned til Kongensgade station og kom til at kikke på uret, kunne jeg se, at det nok var ved at være hen af den tid, at mine forældre ville gå ude for at se det første tog ankomme til Vesterstationsvej Station (de ville dog ikke tage en tur her den første dag), så jeg valgte at gå tilbage igen og lige hilse på dem.

Da jeg kom gående kune jeg se, at de allerede var på stationen og ikke nok med det, så sad de og snakkede med…….. min veninde og hendes mand. Hvad pokker, dem har de da vist ikke mødt før??

Da jeg kom over på selve stationen, fik jeg lige præsenteret dem for hinanden. Det viste sig, at Helle og Lars ville med toge op til centrum og da de havde siddet der ved siden af mine forældre, og med min mor i stolen, have Helles være interesseret i hører om min mor kunne komme med toget og så sad de ellers der og småslurede. Min mor synes nu også der havde været noget bekendt ved Helle, men kunne ikke helt placere hende. Verden er nogle gange lidt lille.

Det helt rigtige sted

Det viste sig, at vi stor det helt rigtige sted på station, for da første tog ankom, var det lige ud for hvor vi sad og stod, at dørene til togsættet åbnede, og hvor Odenses Borgmester Peter Rahbæk Juel og Transportminister Stine Bramsen stod klar til at indvie station. En lille pige havde fået æren at klippe det røde bånd over mens vi havde første parket til det hele.

Letbanemodeller

Både tv og kamerene snurrede og klikkede lystigt og da Søren, som var blevet hjemme kikkede i Fyens Stiftstidende, kunne han se os alle 4 som letbanemodeller.

Billederne er faktisk rigtig gode og lidt sjov at se indvielsen fra den ande side 🙂

Togsættet med borgmesteren var alt for fyldt til at nogen fra “vores” station kunne komme med, men de nævnte, at der om et par minutter ville ankomme endnu et togsæt. Det ventede vi så på, men også det var proppet. Helle, Lars og jeg sagde derefter farvel til mine forældre og gik derefter om til centrum.

Odense centrum

Hold nu op hvor var der mange mennesker oppe op Flakhaven (det er det rådhuspladsen kaldes i Odense), men vi hørte dog et par taler og masser af musik, som vi nød i selskab med et par kopper øl.

Efter et par timer i en god plads i solen, smuttede Helle og Lars over for at få handlet ind og jeg ville høre Odense Postorkester spille, da jeg kender den ene der spiller med. Vi tog afsked og skiltes.

Efter den lille koncert, snakkede jeg med Lone som spiller trækbasun i Odense Postorkester og derefter smuttede jeg hjem til Søren som ventede med en dejlig kop kaffe på altanen.

Tak fordi du havde lyst til at læse med.

 

2 kommentar

  • Karin
    29. maj 2022 at 16:09

    Nu har nummer 2 og 3, på listen af største byer i Danmark fået letbane. Håber virkelig Odense har lært af udfordringerne fra Aarhus.
    Skønt med fest i byen, og vejret var så godt.

    Reply
    • Catarina
      30. maj 2022 at 07:51

      Ja, lad os håbe det bliver i succes og ikke allerede er forældet i forhold til den teknologi der er fremme nu. Her tænker jeg på el-busser som ville være mere fleksible 😉

      Reply

Skriv en kommentar