Hverdagen

Pludselig var jeg tilbage i 80’erne


Her i eftermiddag var jeg oppe i byen for at købe de sidste julegaver, og da jeg var ved at være færdig og kun mangledde et smut ind til Matas, kunne jeg høre harmonikamusik komme inde fra smøgen, hvor Restaurant Boullion ligger. I det samme kom jeg i tanke om, at jeg havde læst, at de ville afholde en Beaujolais Nouveau eftermiddag med gratis løgsuppe og et lille glas af den nye vin. Da det er enormt længe siden jeg sidst har deltaget i sådan et arrangement, besluttede jeg at kigge ind forbi, men alle mine pakkenelliker og hvile benene lidt

Mens jeg stod og ventede på mit glas og min suppe, dukkede der et lille flashback op fra 80’erne, hvor jeg arbejdede som tjener på Den Gamle Kro. Dengang var Beaujolais-aftenen en stor begivenhed, og vi tjenere gik altid og ventede på leveringen, som ikke altid kom til tiden. Når flaskerne endelig ankom, var der travlhed med servering ved alle borde.

Boullion var noget helt andet, men på en måde mindede stemningen mig alligevel om dengang i 80’erne.

Tænk at sådan et smut op i byen kan sætte gamle minder i gang. Det var en dejlig eftermiddag, og jeg gik derfra med dejlig løgsuppe i maven og et lille smil på læben. Ikke kun fordi jeg havde fået suppe, men også fordi alle julegaver nu er i hus.

2 kommentar

  • Karin
    4. januar 2026 at 11:17

    Det er altid dejligt at vandre ned gennem memory lane i tankerne.

    Åh får lige lyst til en gang løgsuppe 😋 – Der skal lige ske en ændring i madplanen og tjekke at jeg har det hele, da der er handlet til ugen.

    Reply
    • Catarina
      5. januar 2026 at 19:23

      Jeg er ved at skrive på et længer skriv om min tid der på kroen – nettop inspireret af dette 😀

      Reply

Skriv en kommentar