I forfald og fuld flor

Det er utroligt som jeg synes min krop allerede er ved at forfalde, bare fordi jeg har siddet her i et par dage og så at sige ikke rørt mig. Jeg plejer at være ret så aktiv og når snildt mine 10.000 skridt om dagen. Bare en 9 km. løb bliver til ca. 8.000 skridt, så i gennemsnit er jeg vel oppe på 18.000 om dagen. Nu de sidste par dage er jeg vel nede på under 1.000 og det kan mærkes. Jeg har sovet en del mere uroligt her i nat og jeg kan mærke at jeg simpelthen ikke har fået min daglige dosis med frisk luft og at kroppen simpelthen bliver brugt alt for lidt.

Heldigvis er syrenerne ude foran sprunget ud og efter at være humpet ud i det fri udstyret med min blomstersaks, står der nu to smukke buketter på mit bord og lyser op. Syrenerne ned bagerst i haven, er endnu ikke så langt fremme og det passer mig veldigt godt, for det betyder at jeg i en længere periode kan klippe og tage ind.

De hvide syrener er altid længere om at springe ud og de holder heller ikke så lang tid som de lilla synes jeg. Men i år er de sprunget samtidig med de lilla. De er så smukke og sarte, at jeg ikke nænner at tage dem ind. Dem nøjes jeg med at nyde udenfor.