…ja så er man nød til at trævle op. Da jeg nåede til ærmerne ville de bare ikke som jeg ville og selvom jeg gjorde et ihærdigt forsøg, blev de bare ikke ok. Nu er den lille babyblå cardigan trævlet op og den bliver ikke til noget i denne omgang. For jeg skal først lige have fundet ud af det med de ærmer.
Nu er jeg startet på noget nyt og det er til mig selv – de mål har jeg det nemlig bedre med lige for nu. Tror jeg. Håber jeg. Eller det satser jeg på. Men nu får vi at se.
PS. Mit lille krydsnøgleapparat, viste sig også at være ret godt til når man trævler op. Den ene hånd drejede hjulet på apparatet og den anden holdt strikketøjet. 😉
4 kommentar
Helle K.
23. februar 2014 at 21:20Øv – men bedre held næste gang. 🙂
Jeg tænkte godt nok, at det var fint til optrevling det apparat, jeg skal vist have kigget lidt nærmere på sådan et – for det sker da også, at jeg er nødt til at trevle op og håndværkeren gider ikke altid hjælpe.
Catarina
24. februar 2014 at 06:17Det tog ingen tid at trævle op Helle og så var nøgler samlet i samme sekund trøjen var trævlet op. Virkelig en let måde at klare et træls job på. 🙂
Karin Abildhauge
23. februar 2014 at 22:19Øv og øv og endnu mere øv.
Krydser fingre for du finder løsningen på ærmerne.
Smart dit krydsnøgleapparat kan hjælpe til der, for ja,det er lidt besværligt at klare alene, det der optrævling.
Catarina
24. februar 2014 at 06:18Ja det var lidt øv men heldigvis tog det ingen tid at trævle op med det apparat så der var et lille plus der i minuset 🙂
Ha’ en dejlig dag Karin. 🙂