1 1/2 times fridag

Det var så lang, min i dag ellers så nøje planlagte i-haven-fridag endte med at blive.

I går formiddags, var Søren lige ude og se til campingvognen. Bare sådan et lille rutinetjek for at se om alt var som det skulle være. Det var det så ikke. For det batteri som vi, sammen med solcellen, havde fået installeret da vi købte vognen, var dødt. Hvilket det nettop ikke skulle være når der er en solcelle på taget og alt hvad der bruger strøm, var slukket. Søren tog batteriet med hjem og så satte vi det ellers til at lade herhjemme. Men det ville ikke lade og her til morgen, var det endnu ikke ladet. Pissosse!

Her til morgen kontaktede jeg så forhandleren og fortalte om batteriet. Jeg skulle så komme med batteriet og så ville de tjekke det og jeg skulle så have et andet med hjem. Kkl. 9:30 startede jeg bilen og kørte de 75 km til Vejen. Vel ankommet til Vejen, fik jeg at vide, at de faktisk lige nettop i dag, have fået besøg af deres batterileverandør, som bar lige ville kikke ind. Hvor heldig har man lov at være. Michael (campingvognsforhandleren) og batterimanden tjekkede batteriet og stod uforstående overfor hvorfor det ikke ville lade. Batterimanden hentede et andet måleapparat i hans bil men lige lidt hjalp det. Batterimanden, blev enig med Michael om, at han hentede et nyt til mig i hans bil og tog så mit med. Michael, ville dog gerne lige tjekke op på, om der er var noget andet glat mellem solcellen og batteriet, siden det var stået af. For som de sagde, sådan noget sker ikke.

Jeg kørte igen mod Fyn og ud til Sørens arbejde, for at bytte den lille bil ud med den store. Derefter kørte jeg ud hvor vores campingvogn står og fik sat batteriet i. Alt virkede. Fedt. Jeg fik sat campingvogne på krogen og kørte igen mov Vejen. Nu en smule træt af det farten frem og tilbage.

Klokken 13:35, kørte jeg ind foran forhandleren og satte campingvognen af, hvorefter jeg igen igen, kørte mod Fyn og hjem.

Jeg lande herhjemme præcis på samme tid, som hvis jeg havde været på arbejde og dermed bliv min fridag kun den 1 1/2 time jeg havde i morges, inden jeg gik ud af døren. Ikke lige sådan jeg havde forestillet mig den fridag skulle forme sig. Men sådan kan det jo gå.

Jeg stak fødderne i gummistøvlerne og gik ud for at slå græs og få noget frisk luft. Lige som jeg var færdig, kom Søren hjem og han sørgede for te og kaffe og så har den ellers stået får afslapning og intet andet, fra da af.

Måske jeg når, at få ordnet rabarber og et par bede i morgen efter arbejde, hvis ellers ikke det regner.