Kunst, kultur, sport, mad & vin

Bøger, film og koncerter i 2025

Nu er det snart nytår og traditionen tro har jeg samlet min liste over bøger, koncerter og andre oplevelser fra året, der er gået. Nederst på siden finder du links til listerne fra de seneste 7 år, hvis du har lyst til at kigge tilbage og lade dig inspirere.

I år har jeg læst en del, både på dansk og engelsk. Mange af bøgerne handler om bevidsthed, krop og hvordan vi lever vores liv. Intelligente celler og Kroppen kan selv er begge om det emne, ligesom Fire tusinde uger og Kunsten at leve kreativt kredser om tid og mening på hver deres måde.

Der blev også plads til lidt biografier. Lise – Et livsværk om Lise Nørgaard skriverier og The Beauty of Living Twice, Sharon Stones biografi en lidt rodet og samtaleagtig, hvor historierne flyder meget ind i hinanden, men super god men også en meget barsk fortælling.

De engelske bøger var en blanding af filosofi og personlige fortællinger. The Courage to Be Disliked og The Courage to Be Happy bygger på japansk filosofi, To Walk It Is To See It er en rejsebeskrivelse fra en kvinde i overgangsalderen, der går fra Holland til Middelhavet over Alperne sammen med sin mand – en både ydre og indre rejse, hvor jeg selv fik lyst til at gå den lange tur.

Jeg har ikke lyttet til så mange lydbøger som tidligere, men dem jeg fik lyttet til var gode. Morten Albæks bøger fungerede som altid super godt som lydbøger, og Ulla Terkelsen var som altid både klog og vidende at lytte til. Begge læst op af forfatterne selv, hvilket jeg altid synes bare giver en ekstra god oplevelse, altså forudsat at man bryder sig om stemmen 😉

Koncerter og oplevelser

I år blev det til en enkelt champagnesmagning, Robert-nominerede kortfilm i biografen og flere koncerter. The Spooky Men’s Chorale i Brahetrolleborg Kirke var noget helt særligt, fordi vores ældste søn var med på scenen da han er en del af det australske kor. Derudover var der, Flygelindvielseskoncerten med Tanja Zapolski i Ansgar Kirke og Caroline Hendersons julekoncert samme sted, som også blev årets sidste koncert.

Jeg nåede også teaterkoncerten Thomas Helmig i Aarhus. Min københavner-veninde inviterede mig, og vi havde en både fantastisk og lidt komisk tur derop. Vi spiste på Café Casablanca inden forestillingen og havde en rigtig hyggelig dag. Selve teaterkoncerten var en oplevelse af de store – fuld af energi, flot scenekunst og kendte numre i nye versioner. Jeg har aldrig været til en teaterkoncert før, men det kunne godt være, der kommer flere til. 😉

Bøger jeg har læst

📖 Intelligente celler – af Bruce Lipton
📖 Livet er et mirakel – af Anja C. Andersen og Anna Mejlhede
📖 Kunsten at leve kreativt – af Rick Rubin
📖 Kroppen kan selv – af Anette Sams
📖 Jeg er Pilgrim – af Terry Hayes
📖 Fire tusinde uger – af Oliver Burkeman
📖 The Courage to Be Disliked – af Ichiro Kishimi og Fumitake Koga (EN)
📖 Honeymoon-effekten – af Bruce Lipton
📖 The Courage to Be Happy – af Ichiro Kishimi og Fumitake Koga (EN)
📖 To Walk It Is To See It – af Kathy Elkins (EN)
📖 Perfect Weight – af Deepak Chopra (EN)
📖 Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte – af Jytte Vikkelsøe
📖 The Beauty of Living Twice – af Sharon Stone (EN)
📖 Tænk ikke på en lyserød elefant – af Jan Hellesøe
📖 Når skyggen tager over – af Debbie Ford
📖 Lise – Et livsværk – af Lise Nørgaard
📖 Kan man tænke sig rask – af Thomas Breinhol
📖 Afdelingen for magisk tænkning – af Morten Münster

Bøger jeg har lyttet

🎧 Ét liv én tid ét menneske – af Morten Albæk
🎧 Falske sandheder i livet – af Morten Albæk
🎧 Øst for Paradis – af Ulla Terkelsens
🎧 Helle Virkner. Et liv – af Hell Virkner
🎧 Det franske drømmeslot – af Jo Thomas
🎧 Dage med mildhed, modgang & mirakler – af Hella Joof

Vinsmagning

🥂 Champagnesmagning – fra Blanc de Blanc til Blanc de Noir

Film set I biografen

🎬 Robert-nominerede kortfilm – 5 stk.

Koncerter

🎶 The Spooky Men’s Chorale (Ældsesønnen er medlem af koret) – Bartrolleborg Kirke
🎶 Flygelindvielseskoncert med pianist Tanja Zapolski – Ansgar Kirke
🎶 Caroline Hendersom Julekoncert – Ansgar Kirke
🎶 Søren Hus – Alene på scenen – Ansgar Kirke

Teater / Revy / Foredrag

🎭 Teaterkoncert – Thomas Helmig – Aarhus

Læs eller genlæs de 7 forgående års lister

Hjertet virker igen.

2 kommentar

  • Karin
    4. januar 2026 at 12:48

    Tænker du benytter Forever * note til at holde styr på dine lister.

    Dine teater og koncert oplevelser er virkelig spændende.
    Boglisten giver også en del inspiration tak.

    Reply
    • Catarina
      5. januar 2026 at 19:26

      Det gør jeg nemlig – præcis som alle de andre års lister 😀 Alt i Apple Notes.

      Reply

Skriv en kommentar